Netflix Danmark

Det skete i det herrens år 1997, at virksomheden Netflix slog dørene op. Til at begynde med var Netflix en hel almindelig udlånsvirksomhed, der sendte film og serier ud på DVD – vi kender konceptet herhjemme, fra servicen LoveFilm som har samme forretningskoncept som Netflix havde i begyndelsen. Små 15 år senere, ser situationen dog markant anderledes ud for streaming-giganten Netflix. I Danmark har vi kun kendt til Netflix i 3 år, Netflix blev lanceret i Danmark d. 15/10/2012 under stor medieovervågenhed, men ingen havde dengang regnet med hvor stor Netflix rent faktisk blev.

Nogle havde Netflix i Danmark før
Som med alt andet, hvor IT er involveret er der smuthuller og det havde mange danskere fundet ud af før Netflix reelt set blev lanceret i Danmark. Det har nemlig været muligt at få adgang til den amerikanske Netflix i et par år forinden, ved at bruge en såkaldt proxy til at sløre ens oprigtige lokation og spoofe Netflix til at tro, at man var en amerikansk statsborger og derfor havde adgang. Denne finte virker stadig i dag og det er relativt nemt og enkelt at få adgang til Netflix USA.

Netflix danske udvalg, ikke så imponerende endda
Som nævnt ovenfor, er det muligt at tilgå den amerikanske Netflix og det er stadig hvad mange danskere gør og dette forstår man godt. For indholdet på den danske Netflix er stærkt begrænset, hvis du sammenligner med de film og serier man kan finde på den amerikanske tjeneste. Derudover er den amerikanske tjeneste også billigere at benytte, faktisk er det halv pris i forhold til den danske pris.

Årsagen til at den amerikanske tjeneste har et langt større udvalg, skal findes i problemer med rettigheder. Netflix slås en hård kamp mod rettighedshavere, når de vil udbyde indhold og de skal have tilladelse i hvert eneste land. Derudover ligger Netflix ikke indhold ud på den danske platform, før end de har undertekster til filmen eller serien og det gør altså at vores indholdsbibliotek er langt mindre.

Netflix Danmarks største force er dog at der er danske undertekster på alle film og serier og så er der en hel række danske spillefilm og tegnefilm til børnene. Dette får du ikke på den amerikanske version, så skal Netflix bruges til en dansk kernefamilie, er det bedst at benytte sig af den danske tjeneste.

Film og serier til børn
Der er rigtig meget indhold at finde på Netflix Danmark for børn og unge. Netflix er fyldt med tegnefilm og børnefilm, desværre er størstedelen dog amerikanske produktioner, med danske undertekster, noget de mindste børn nok ikke har den store glæde af. Når det så er sagt, forefindes der også en række danske børnefilm med dansk tale og det samme med tegnefilm, men kigger man på hele kataloget, er det desværre primært præget af undertekstet materiale.

Serieudvalget på Netflix Danmark
Hvis du undrer dig over, hvilken streamingtjeneste der har flest kataloger, så er svaret simpelt, det er uden sammenligning Netflix. Selvom Netflix har rigtig mange film, er det serierne der trækker mange brugere til Netfilx, der er nemlig noget for enhver smag inden for serier.

Udover at præsentere andre selskabers serier, producerer Netflix også deres helt egne serier, nogen mere populære end andre. Du kender nok allerede kæmpesuccessen House of Cards og du har måske også hørt om Orange is the New Black. Netflix egne serier hører under Netflix Originals og er altså 100% produceret og udarbejdet af Netflix selv. Det forventes at Netflix fortsætter med denne taktik og opruster på deres egen platform. Dette giver også perfekt mening, at producere indholdet til ens egne brugere selv. Det er ingen hemmelighed at Netflix som verdens mest populære streamingtjeneste, har en endog meget sund økonomi og dermed hele tiden udvidder deres muligheder for egenproduktioner.

Hver bruger har deres egen profil
En af de smarteste finesser på Netflix, er at man kan have flere brugere, dette kalder Netflix for præferenceprofiler, altså profiler med den enkelte persons præferencer. Ved at benytte disse funktioner, kan Netflix skræddersy og give dig nogle rigtig gode forslag til hvad du nok vil syntes er spændende at se!

Du kan se Netflix på flere enheder, på samme tid
En anden force der ikke er til at komme uden om er muligheden for at bruge Netflix, flere personer i samme husstand og på samme tid. Og man behøves ikke se det samme. En helt unik feature som Netflix indtil videre er de eneste der tilbyder. Som udgangspunkt kan du dog kun bruge to enheder, men du kan få lov til at bruge flere enheder igen, mod et mindre beløb. Det er nok dog i virkeligheden de færreste der har behovet for at se Netflix på 4 enheder, på samme tid.

Det er alt sammen fint, men hvad koster det?
Prisen på Netflix varierer alt efter hvilket land du bor i, i Danmark er Netflix betydeligt dyrere end i stort set alle andre, Netflix kører altså med en differentieret prisstrategi på godt og ondt. I Danmark koster Netflix 79 kr. per måned, hvilket er ca. det dobbelte af hvad det koster, at være på Netflix i USA. Samtidig er udvalget ca. 13x så småt på den danske Netflix, det betyder dog ikke, at der ikke er rigelig af underholdning tilgængelig på Netflix Danmark. Der har været tale om prisstigninger på Netflix i Danmark, men indtil videre har der ikke være mere om det end ren snak.

Film og serier med dansk tale, hvordan er udvalget?
Hvis du leder efter film, serier og tegnefilm med dansk tale er Netflix et OK valg, men sammenlignet med de andre rene danske streamingtjenester, kommer tjeneste absolut til kort. YouBio og Viaplay har langt mere indhold med dansk tale.

På Netflix-siden er nemlig stort set kun børnetegnefilm der er synkroniseret, hvilket dog som sådan også er fint nok, eftersom vi i Danmark tekster vores ting frem for at synkronisere. Af danske serier og film, er udvalget ganske udmærket, men igen blegner det nu altså, i forhold til de to ovenstående tjenester.

Leave a Reply

  • Om Netflix Danmark

    Netflix Danmark er websitet, for dig, der vil vide mere om Netflix i Danmark. Hvordan du bruger Netflix, hvordan du opsætter og installerer det og meget, meget mere. Netflix-danmark.dk er på ingen måder affilieret med Netflix.

    Stats: 0 Posts, 0 Comments

  • Nye indlæg



↑ Top